fredag den 7. august 2015

Gulerods-dadel-romkugler

Det er ved at være lang tid siden at vi sidste har fået hjemmelavet romkugler, så der skulle laves en ny portion. Men samtidig havde jeg lyst til at give dem et lille tvist. Derfor tilsatte jeg fint revet gulerod, samt øgede mængden af kokos og nødder(som endte med at være hasselnødder).





Resultatet blev nogle rigtig lækre kugler, som godt kunne tage lidt mere romessens (måske 1/2 tsk ekstra), men jeg havde ikke mere. Men nøj hvor de var gode, og de passede rigtig godt til en kop hjemmelavet myntete.


10 kugler
30 g fint revet gulerod
50 g dadler (5 dadler uden sten)
40 g nødder
2 spsk kokos
1/2 spsk kakao
1 tsk romessens

Hvis du har en foodprocessor er det bare i med alle ingredienserne, ellers er det frem med køkkenkniven eller minihakkeren.

Jeg valgte at komme  halvdelen af hasselnødderne og dadlerne i minihakkeren. Resultatet blev en lækker blød masse som kom i en skål imens jeg blended resten af nødderne og dadlerne i minihakkeren. Derefter blandede jeg alle ingredienserne sammen i skålen og formede kuglerne. Du kan evt også rulle kuglerne i kokos.

Stil kuglerne på køl til de skal spises. Normalt kan du kan også vælge at komme dem i fryseren og så tage dem op efterhånden som de skal spises, men det vil jeg ikke gøre i dette tilfælde pga der indgår gulerødder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)