mandag den 31. august 2015

Koldthævet fuldkorns gulerodsbrud


Denne opskrift har været på mange blogs, men nu var det min tur til at prøve den. Jeg tog udgangspunkt i Claus Meyers opskrift med lavede en del justeringer undervejes. Der blev tilsat fuldkorn og så lod jeg dejen langtidshæve. Samtidig kom jeg ikke sukker i dejen, idet jeg ikke synes det er nødvendigt i boller.



Resultatet blev nogle rigtig lækre luftige og mættende boller, som klart skal gentages igen. Næste gang måske med revne rødbeder i stedet for.


ca 9  stk
350 g hvedemel
275 g lunket vand
150 g fuldkorns manitoba mel
75 g solsikker
35 g smeltet smør
15 g gær
8 g salt
1 æg
2 revne gulerødder


Smulder gæren ud i melet. Tilsæt vand og ælt dejen sammen. Ælt smør og salt i. Dejen skal være fast  og smidig. Lad dejen hæve i køleskabet i 8-24 timer.

Stil den derefter på køkkenbordet et par timer inden du hælder den ud på bordet og lav en fordybning. Slå ægget ud i den og kom gulerødder samt solsikker i. Fold nu dejen sammen til en stor bolle. Hæk dejen i små stykker med en kniv eller dejskraber, imens du hele tiden får ægget ind i dejen. 

Dejen skal ikke være jævn, men sammenhængende som en hakkebøf. Laves ca 9 stykker, som forsigtigt løftes på bagepladen og bages ved 220 grader i ca 15 minutter


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)