fredag den 11. september 2015

Rugfler med squash



Hvorfor ikke tage et af vores favorit morgenbrød og så tilsætte en god portion squash? Dette er tanken bag disse rugfler, idet vores squashplanter stadig forsyner os med masser af lækre squash. Resultatet blev nogle rigtig lækre rugfler, så det er ikke sidste gang der kommes squash i sådan en portion.


Jeg tog derfor udgangspunkt i min normale opskrift til rugfler og tilsætte revet squash. Idet squash indeholder rigtig meget væske, skal du også reducere i væsken. I den første portion fik jeg ikke reduceret nok, men det fik jeg i den næste portion.


ca 15 stk
500 g vand
300 g hvedemel
200 g revet squash
200 g ølands fuldkornshvedemel
125 g svejdjerugmel
75 g rugkerner
10 g gær
10 g salt

Bland alle meltyperner og rugkerner sammen og smulder gæren ud i det. Tilsæt revet squash, vand og ælt dejen i nogle minutter inden du tilsætter salt og ælter et par minutter til. Resultatet er en meget tynd dej, men det skyldes dels at rugkerner, rugmelet og fuldkornsmelet opsuger mere væske end almindelig hvedemel.

Stil dejen i køleskabet i 8-24 timer (eller i et koldt rum på 10-12 grader). Hvis det er muligt så stil dejen ved stuetemperatur ca 1 time før du vil bage brødene. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og skær det antal stykker ud som du ønsker. Bages ved 250 grader i ca 25 minutter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)