mandag den 23. november 2015

Nem, lækker og sund grønkåls"tærte"

Denne tærte blev af en portion rester af grøntsager og kød som skulle bruges. Jeg har tidligere lavet grønkålstærter, men der har jeg kogt grønkålen først. Det gjorde jeg ikke denne gang, i stedet hakkede jeg det meget fint.

Resultatet blev en rigtig lækker tærter som både smager og mætter godt. Du kan godt erstatte hytteosten med mere mælk, men de gang jeg har gjort det synes jeg tærten har tendens til at blive lidt mere tør.




passer til 26 cm tærteform
350 g hytteost
275 g grøntsager
150 g g mælk
100 g fint hakket grønkål
4 æg
2-5 fed hvidløg
2 tsk karry
1 spiseske olie + til at smøre formen med
1 tsk bagepulver
1 skive rugbrød
1 løg
salt og peber


Snit grønkålen og rugbrød fint (enten i foodprocesser eller minihakker) og pisk det sammen med æg, hytteost og mælk. Rør derefter krydderier og olie i.

Snit grøntsagerne lidt fint (jeg brugte en blanding af blegselleri, peberfrugt og gulerødder - men eller brug hvad du har liggende i køleskabet) og kom det i æggemassen. Hæk løg og hvidløg lidt fint og kom det.

Smør tærteformen og kom massen i.

30 minutter ved 180 grader og derefter ca 15 minutter ved 180 grader varmluft

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)