mandag den 16. november 2015

Rødbede-rosmarinbrød/boller



Da jeg skulle bage brød til aftensmaden havde jeg lyst til et lidt anderledes visuelt resultat end normalt, så derfor blev der leget med rødbeder og springform.


Resultatet blev flot og smagte også godt. For en gang skyld et brød helt uden fuldkorn eller kerner - og samtidig er der godt med olie i.

Det er sjældent at jeg bager sådan et brød, men denne gang havde jeg lige lyst. Men indrømmet så bliver speltmelet næste gang bytte ud med fuldkorns speltmel, så jeg savnede lidt fibre i det.

Et brød (eller syv små boller)
175 g hvedemel
125 g vand
50 g speltmel
25 g olivenolie
5 g gær
5 g salt
2 tsk hakket frisk rosmarin
1 rødbede
evt salt og olie

Opløs gær i vandet, tilsæt mel, salt og olivenolie. Ælt dejen og lad den hæve i køleskabet i 12-24 timer og derefter ved stuetemperatur i ca 1 time.

Form det til syv små boller og kom dem i en form (jeg brugte en lille springform). Skæld rødbeden og del den i mindst 7 smalle stykker. Pres stykkerne på bollerne. Jeg overvejer næste gang at ridse i bollerne og komme rødbedestykket i ridsen, så sætter det formentlig bedre fast.

Du kan evt pensle med lidt olie og drysse salt  på.

Bages ved 230 grader i ca 30 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)