onsdag den 9. december 2015

Nougat specier

En af vores ynglings småkager er specier og da jeg samtidig er vil med nougat så var det oplagt at lave en kombination af dette.

Resultatet blev nogle lækre og sprød småkager som smelter på tungen - lige som jeg gerne vil have det.
ca 30 styk
100 g hvedemel
80 g smør
35 g flormelis
30 g marcipan
1/4 vaniljestang
30 g nougat

Pisk smør, flormelis, vaniljekorn og groft revet marcipan sammen. Ælt derefter mel og nougat hurtigt i dejen og form den som en pølse.

Det nougat jeg anvendte var frossen (jeg skar nogle skiver af) og var derfor koldt da jeg æltede det i dejen. Det gjorde at nougaten ikke blev varm og flød sammen med melet. Dette synes jeg var en fordel fordi du dermed kunne se nougaten i småkagerne


Rulles i pølser af 3 cm om enten kommes på køl eller frost til du vil bage (skal mindst være på køl i 1 time). Skæres i ca 5 mm tykke skiver og bages ved 180 grader i 8-9 minutter. De skal ud så snart de får lidt farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)