fredag den 4. december 2015

Pebernødder og figurer a la lagkagehuset

 
Så var det min tur til at teste Lagkagehuset's opskrift på pebernødder. Det er sjældent at vi bager pebernødder til julen, men med kærestens to børnebørn så skulle der bages pebernødder.




Vi valgte at både at lave de klassiske pebernødder og lave figur.  lave begge dele og rullede ca halvdelen af dejen ud til 5 mm tykkelse. Derefter blev der lavet forskellige figurer med en udstikker.

Jeg var noget nervøs for hvor meget ingefæren ville smage igennem i det færdige resultat. Men de blev rigtig gode og smager lige som jeg gerne vil have pebernødder.

Pebernødder
500 g hvedemel
250 g smør
250 g sukker
1 dl piskefløde
1 tsk stødt ingefær
1 tsk hvid peber
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
1 tsk natron


Smør og sukker piskes sammen til en luftig masse (sukkeret skal være opløst). Skru ned for piskehastigheden og tilsæt fløden. Bland krydderierne sammen med melet og tilsæt det til sukker blandingen.

Ælt dejen hurtig sammen til en fast masse. Jeg stillede den på køl i en time (kan godt stå i længere tid), så dejen ikke var alt for blød når der skulle rulles ud til figur. Dejen til figur blev rullet ud til ca 5 mm tykkelse. Derefter blev der forskellige figurer.

Vi fik lavet to plader med figur og resten af dejen blev rullet ud til pebernødder. Da figurerne var kølet af blev der leget med glasur og krymmel.

Et par af pebernødderner blev også rullet i rød frugtfarve inden de blev bagt og de var stadigrøde da de kom ud af ovnen.

Bages ved 200 grader i 7-8 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)