mandag den 11. januar 2016

Fladbrød lavet på grønkål

Efter at have set flere opskrift på brød lavet på blomkål eller broccoli, tænkte jeg at det også måtte være muligt at lave det på grønkål. Dette skylde at vi har masser af grønkål i haven. Derfor valgte jeg at lave en lille portion som jeg fik til aftensmad.



Fladbrødet blev serveret til en omelet (også på grønkål) og en portion tun. Selv mig som ikke er 100% vild med grønkål syntes det smagte rigtig godt.



Fladbrødet blev ca 15 cm i diameter, så hvis du skal lave det til mere end en person vil jeg fordoble mængden. Overvejer lidt at lave det næste gang vi skal have burgere som et sundere alternativ til bollerne.




1-2 stk
3 grønkålsblade
2 spsk solsikkekerner
1 æg
1 spsk husk
lidt salt


Fjern den grove del af stokken på grønkålen og kom alle ingredienserne (undtaget solsikkekerner) i en foodprocessor. Hvis du som mig kun har en minihakker så hak først grønkålen inden du kommer resten i.

Vend derefter solsikkekerner i og lad dejen stå i ca 15 minutter. Du kan også vælge at blende solsikkerne med resten af ingredienserne, men jeg ville godt have der var lidt der havde noget bid.

Placer derefter dejen på bagepladen i de antal klatter du ønsker (ca 1/2 cm høj) og bag dem med 200 grader i ca 10 minutter.



-----------


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)