onsdag den 3. februar 2016

Koldhævet fastelavnsboller

Da jeg sidste gang bagte fastelavnsboller, fik jeg lyst til at prøve at lade dem være langtidshævet. Så jeg reducerede derfor mængden af gær, men ellers fulgte jeg min sædvanelige opskrift.

Da dejen var æltet sammen, stillede jeg den på køl i natten over.
Et par timer før bollerne skulle bages, tog jeg dejen ud og rullede den ud på bordet hvor jeg havde kommet lidt mel på.

Kom remonce på og formede bollerne og lod dem derefter hæve ved stuetemperatur et par timer


6-8 boller:
125 g hvedemel
50 g mælk
37 g smør
5 g gær
1/2 æg
8 g sukker
lidt salt

Remonce:
50 g smør
50 g revet marcipan
50 g sukker
+ 1 tsk nougat pr bolle

Smulder gæren ud i hvedemelet og tilsæt de andre ingredienser. Ælt dejen hurtigt sammen, men vær samtidig sikker på at du har fået æltet smørret godt ud, så der ikke er smørklumper i dejen.




Så var det i ovnen ved 200 grader i ca 15 minutter og krydse fingere for at alt fyldet blev inden i bollerne.

Resultatet blev nogle rigtig lækre boller - jeg havde ikke mere pålægschokolade som jeg normalt kommer på. Så denne gang forsøgte jeg med almindelig chokolade stykker (fra de normale 100 grams plader), de smeltede fint - når de kom på med det samme bollerne kom ud af ovnen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)