onsdag den 27. april 2016

Lemonbars

Det er et par år siden jeg første gang smagte denne amerikanske kage. Det er en utrolig lækker kage som er både syrlig og sød på samme tid.




Da vi skulle have gæster fik jeg lyst til at bage denne kage og tog derfor udgangspunkt i den opskrift jeg bruge sidste gang. Jeg valgte dog at lave en mindre portion og da jeg ikke havde et lille firkantet fad, så blev kagen i stedet bagt i en lille springform. Denne portion er nok til 6-8 personer

18 cm springform:
125 g hvedemel
125 g sukker
100 g smeltet smør
65 g flormelis
2 æg
1 spsk mel
1/2 tsk bagepulver
saften fra 2 citroner

Rør og ælt hvedemel, flormelis og smeltet smør sammen i en skål til du får en dej som stille og rolig æltes sammen. Pres dejen i en smurt from og bag den ved 175 grader i ca 15 minutter (skal tages ud når den begynder at blive gylden).

Imens den bager pisker du æg og sukker sammen til en luftig masse. Bland 1 spsk mel og bagepulver sammen og rør det i æggemassen inden du tilsætter citronsaften. Rør massen grundigt sammen og hæld det over den forbagte tærte.

Kom tærten i ovnen igen og bag den ca i ca 30 minutter til fyldet virker fast.

Kagen skal serveres kold (gerne med fx. creme fraich), og burde reelt serveres skåret i firkanter (pga navnet)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)