mandag den 11. april 2016

Spelt-havre (bradepande)boller


Dette lækre speltbrød er rigtig nem at lave og så er resultatet rigtig godt. Normalt laver jeg det på rent speltmel og hvedemel. Men denne gang tilsatte jeg til havregryn, da jeg synes det er med til at give en fugtigt brød. Det holdt også stik denne gang. Dette er nogle boller du nemt kan servere for dem som mener at fuldkornsbrød er tungt og kedeligt - de vil virkelig blive overrasket.




Du kan vælge den nemme løsning og lave  bradepandeboller. Dvs alt dejen hældes ud i bradepanden, og der skæres med et pizzahjul lige inden det skal i ovnen (og når det kommer ud igen). Jeg valgte dog at forme bollerne denne gang, men næste gang kan jeg nemt finde på at vælge den nemme løsning med at hælde dejen direkte i bradepanden.

1 brød (fylder næsten en hel bradepande):
700 g vand
500 g hvedemel
200 g fuldkornspeltmel
150 g havregryn
10 g gær
8 g salt

Bland alle ingredienserne (undtaget salt) og ælt i ca 5 minutter hvorefter salten tilsættes. Dejen stilles i køleskabet i 12-24 timer.

Dejen hældes ud på bradepande og der drysses evt lidt mel over.

Bages ved 235 grader i 20 minutter og derefter ved 200 grader i ca 15 minutter.


Så er det bare at vente lidt til brødet er blevet så køligt at du kan skære af det. Nemmere kan det ikke blive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)