fredag den 20. maj 2016

Chokolade briocheboller

Da jeg bagte briocheboller, havde jeg lyst til også at lave nogle med chokolade. Derfor tilsatte jeg hakket chokolade til nogle af de sidste boller.




Disse boller skal helt klart spises smålune, og næste gang tager jeg lidt dej af inden jeg ælter hakket chokolade i. For det er meget svært at forme de små runde kugler, når der er groft hakket chokolade i dem.

10-14 styk
400 g hvedemel
350 g æg
250 g blødt smør
100 g sigtet speltmel
80 g sukker
75 g groft hakket chokolade
10 g gær hvis hæver i mindst 8 timer
2 spsk mælk
10 g salt
1 æg til pensling

Smulder gæren sammen med melet. Pisk æg og mælk sammen i en skål. Bland derefter sukker, mel samt salt i og rør dejen godt. Tilsæt smørret lidt af gangen og rør dejen til en blank, elastisk og samtidig blød dej. Kommes i en oliesmurt skål og stilles på køl i 2-24 timer.

Lad dejen så ca 30 minutter på ved stuetemperatur inden du former tager dej fra til de små runde kugler som skal oven på. Ælt derefter det grofthakket chokolade i dejen og form 10-14 boller og kommer dem i forme (anvend fx muffinsforme hvis du ikke har briocheforme). Bollerne flyder meget ud, så de skal i forme.

Kom en lille rund kugle dej ovenpå bollerne og lad bollerne hæve i 2-3 timer ved stuetemperatur og pensel dem med æg inden de bages ved 200 grader i ca 15 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)