fredag den 13. maj 2016

Koldt hævet briocheboller med speltmel

Efter at have læst mange forskellige opskrifter på briocherboller, valgte jeg at tage lidt fra forskellige opskrifter. Dels ville jeg godt have lidt andet en bare hvedemel i dejen, så der kom også speltmel i. Har du ikke det kan du bare erstatte det med hvedemel. Jeg kom samtidig lidt mindre smør i end i mange andre opskrifter og kom til gengæld et æg ekstra i.


Mine små kugler på toppen var kun 10 gram, hvilket var for lidt. Næste gang skal de laves lidt større så de holder faconen når de er blevet bagt.

 Disse boller skal helt spises nybagte - eller lunes. Det kan godt virke som lidt tunge boller pga den store mænge æg og smør i dem. Men de er rigtig lækre

10-14 styk
400 g hvedemel
350 g æg
250 g blødt smør
100 g sigtet speltmel
80 g sukker
10 g gær hvis hæver i mindst 8 timer
2 spsk mælk
10 g salt
1 æg til pensling

Smulder gæren sammen med melet. Pisk æg og mælk sammen i en skål. Bland derefter sukker, mel samt salt i og rør dejen godt. Tilsæt smørret lidt af gangen og rør dejen til en blank, elastisk og samtidig blød dej. Kommes i en oliesmurt skål og stilles på køl i 2-24 timer.

Lad dejen så ca 30 minutter på ved stuetemperatur inden du former 10-12 boller og kommer dem i smørsmurte forme (anvend fx muffinsforme hvis du ikke har briocheforme). Bollerne flyder meget ud, så de skal i forme.

Kom en lille rund kugle dej ovenpå bollerne og lad bollerne hæve i 2-3 timer ved stuetemperatur og pensel dem med æg inden de bages ved 200 grader i ca 15 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)