onsdag den 29. juni 2016

Trøffel muffin/kage med chiafrø

Nogle gange har man bare lyst til en lækker kage, men har ikke alle ingredienserne.  Dette var tilfældte her, hvor jeg ikke havde nogle æg men kun æggeblommer. Men idet jeg kunne huske at chiafrø kan erstate æg, så kastede jeg mig ud i lidt af et eksperiment.



Resultatet blev nogle lækre kager, hvor du på ingen måde kan smage at der mangler æggehvide. Det kan man ellers godt frygte virker tunge pga de falder sammen når de er blevet bagt. Men de er rigtig lækre, og så er jeg bare vild med kokos.

Hvis du har hele æg, kan du bare anvende dem og undvære vand samt chiafrø.


Lille bradepande eller ca 15 muffin
360 sukker
200 g smør
125 g kokosmel
100 g hvedemel
40 g kakao
6 spsk vand
4 æggeblommer
4 tsk vaniliesukker
2 spsk chiafrø
2 tsk bagepulver
1 spsk rom-essens

Rør vand sammen med chiafrø og lad det stå et par minutter imens du finder de andre ingredienser frem.

Pisk så vand, æggeblommer og sukker godt sammen og tilsæt dernæst vaniliesukker og bagepulver samt hvedemel, kokosmel og kakao. Til sidst tilsættes smeltet smør og rom-essensen.

Bages ved 180 grader i 30-40 hvis du bager den som kage, og ca 12 minutter som muffin. Kagen falder sammen når den køler af

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)