onsdag den 13. juli 2016

Enkel, nem og hurtig jordbærdessert

Denne dessert blev oprindelig lavet helt impulsivt en aften hvor vi skulle have gæster. Det var i starten af jordbærsæsonnen, så hvad var mere oplagt end en dessert som tager udgangspunkt dem.



Fra start til slut tager det max 15 minutter (og endda kun 10 minutter hvis du renser jordbærrene inden gæsterne kommer).

De første par gange serverede jeg desserten i vinglas, men jeg synes at der er en stor risiko for at du får glasset smurt ind i flødecremen. Så derfor har jeg de sidste par gange bare serveret dem vandglas

Til 4 personer:
ca 300 g jordbær
1 dl fløde
1 dl mascarpone
2 spsk flormelis
frisk basilikum og mynte
evt citron


Rens jordbær og skær dem i kvarte. Tag mascarponen ud af køleskabet ca 15 minutter før du pisker fløden.

Pisk fløden så det bliver lidt mere end blødt, men heller ikke for stiv. Vend derefter mascarpone og flormelis i fløden og fordel det i fire glas. Kom derefter jordbær og pynt med basilikum og mynte (gerne skåret i strimler). Du kan evt også komme lidt revet citron på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)