onsdag den 6. juli 2016

Havre- og hasselnøddeflager med limecreme

Disse havre-hasselnøddeflager blev impulsivt bagt en aften hvor vi bare havde lyst til noget sødt. Resultatet var nogle lækre flager som nemt kan måle sig med købeversionen. Hvis du ikke har lime, kan du også bare anvende revet citron




ca 4 styk
45 g sukker
40 g smør
25 g  hvedemel
20 g havregryn
15 g hakket hasselnødder
1 spsk lys sirup
1 spsk mælk

Limecreme:
100 g philadelphia-ost
25 g flormelis
skal fra 1/2 usprøjet limefruft

Pisk alle ingredienserne til kagerne (undtaget hasselnødderne) sammen og vend derefter hasselnødderne i. Fordel 8 runde kugler (ca en store teskefuld)  på bagepapir

Bages ved 200 grader i ca 6 minutter. Når de er afkølet smøres/sprøjtes limecremen på halvdelen af kagerne og den anden halvdel kommes ovenpå som låg. Kan evt først dyppes i smeltet chokolade

Pisk alle ingredienserne sammen så cremen får en fast konsistens



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)