mandag den 5. september 2016

Lynhurtig pizza uden gær

Da vi en aften impulsivt fik lyst til pizza og der ikke var gær i huset (hvilket ellers er en af de ting som altid er i køleskabet), så måtte jeg på lidt søgning på nettet. Jeg har for mange år siden prøvet at bage pizza på bagepulver, og det var ikke en stor succes.





Men denne opskrift var helt klart en succes, jeg lavede en portion og det passede fint med to pizzaer. Næste gang så laver jeg halv portion og en halv portion af min normale opskrift og så er der dømt blindsmagning. For nok syntes jeg at denne dej ikke var lige så luftig og sprød som den jeg plejer, men nøj hvor den var tæt på.

300 g vand
225 g hvedemel
200 g fuldkornsmel
50 g majsmel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt

Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt vandet. Ælt dejen til en glat kugle. Skal du ikke bage pizzaen med det sammen, kan du blot komme dejen på køl til den skal anvendes.

Rul dejen tyndt ud og kom det fyld på som du ønsker.

Bages på grillen indtil osten er perfekt (ca 10 minutter) eller i ovnen ved ca 250 grader. Uanset hvad, så husk at komme pizzastenen på grillen/i ovnen inden du tænder op, og lad stenen blive godt varm inden du kommer pizzaen på

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)