mandag den 12. september 2016

Tærte med quinoabund

Lige for tiden står den på "tøm skuffer og fryser". I den forbindelse fik vi i weekenden oksesteg lavet i römertopf og det gav nogle rester som skulle anvendes. Nogle af dem blev brugt i denne tærte, hvor jeg samtidig lod mig inspirere af en opskrift på en tærtebund lavet på quinoa - så kunne jeg nemlig få tømt mine forskellige poser med quinoa.




Resultatet var en overraskende lækker tærte bund, så det er klart ikke sidste gang jeg anvender kogte quinoa som tærtebund. Jeg overvejer også om de ikke kunne bruges som en pizzabund.

Tærte (form 24 cm):
400 g vand
150 g quinoa (eller 300 g kogt)
2 spsk hvedemel
1 æg

Forslag til fyld:
300 g rest af oksesteg
300 g hytteost
300 g forskellige grøntsager
3 æg
2 dl mælk
salt, peber, karry, spidskommen

Kog de skyldet quinoa i vandet i ca 20 minutter og hæld evt overskydende væske fra. Lad det derefter køle lidt af inden du rører det sammen med æg og hvedemel.

Fordel massen i en smurt tærteform og bag tærten ved 200 grader i 20 minutter - jeg kom staniol på inden den kom i ovnen.

Kom derefter det fyld i som du ønsker og bag tærten i ca 30 minutter ved 200 grader - jeg lader gerne mine madtærter få de sidste 10-15 minutter ved varmluft. Det syntes jeg giver en flot farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)