onsdag den 26. oktober 2016

Æblekage med masser af mandler

Vores lille æbletræ (max 1,5 meter) har givet rigtig mange æbler. Men de sidste æbler var begyndt at blive lidt kedelige. Hvad var så mere oplagt end at anvende dem i en æbletærte.




Denne opskrift har jeg fået for nogle år siden, så dens oprindelse kender jeg ikke helt. Jeg har justeret lidt i den - fx tilsat vanilje. Resulatet var en rigtig lækker tærte, som smager rigtig dog den dag den er bagt. Den kan også nemt spises de efterfølgende dage, men det er en tærte jeg vil servere for gæster samme dag som den er bagt, idet den ellers bliver lidt kedelig.

Jeg valgte at bruge en stor portion af mine hjemmelavet mandelflager. Hvis du ikke har en så stor portion, vil jeg anbefale en blanding af groft hakke og fint hakket mandler.

Du kunne også nemt erstatte vaniljesukkeret med kanel.


Tærte form på 26 cm
Dej:
275 g hvedemel
100 g lunet mælk
50 g sukker
50 g smør
1 knsp salt
10 g gær
1 æg
saft af 1/2 citron

Æblefyld:
500 g skrællet æbler
40 g sukker
30 g smør

Massen:
100 g smør
125 g sukker
1/2 dl piskefløde
35 g hvedemel
140 g mandelflager

evt flødeskum eller is til servering

Bland melet med sukker og salt. Rør gæren ud i den lunken mælk. Tilsæt derefter mælken, æg og smør gradvist til melblandingen. Ælt dejen til en smidig masse og lad den hæve under fugtigt klæde i mindst 20 minutter.

Skær æblerne i kvarte uden kernehus og del derefter æblestykkerne i 3. Smelt smørret og steg hurtigt æblestykkerne, inden sukker drysses over og æblestykkerne lunes igen. Pres citronsaften over og tag panden af varmen.

Rul dejen ud til den passer med størrelsen på tærtefadet + kanten og kom den i en smurt tærteform. Arranger æblestykkerne pænt ovenpå dejen og sæt tærten i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.

Smelt imens smør, sukker, piskefløde og saften fra panden til mandelmassen i en gryde. Tilsæt derefter hvedemelet og lad massen koge igennem hvorefter mandelflagerne tilsættes og massen røres forsigtig igennem. Fordel massen på tærten som nu bages yderligere 10 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)