onsdag den 5. oktober 2016

Rugbrød med squash

Naturligvis er der også kommet revet squash i noget af det rugbrød jeg har bagt. Jeg valgte at erstatte det vand som kernerne står i blød i, med revet squash.



Resultatet blev rigtig godt rugbrød, men det var kun fordi at jeg vidste at der var solsikkekerne i rugbrødet med squash og græskarkerne i den med kun vand at jeg kunne se forskel. Så det vil mest være i boller at jeg anvender revet squash, fordi det der er med til at give nogle lækre svampet boller.

Bortset fra  at noget af vandet var erstattet med revet squash, så fulgte jeg den opskrift jeg efterhånden har brug i 4-5 år. Hvis du ikke har noget revet squash, så erstatter du det bare med tilsvarende mængde vand

1 rugbrød (3,3 liter form)
450 g revet squash
300 g vand
200 g groft rugmel
200 g hvedemel
200 g rugkerner
150 g solsikkekerner/græskarkerner
100 g hørfrø/sesamfrø
100 g sigtet speltmel
100 g groft speltmel
30 g maltmel (eller 40 g malt sirup)
15 g salt
15 g gær

Dag 1:
Bland kerner og revet squash sammen og stil det på køl i 12-24 timer

Dag 2:
Kom alle typer mel i og smulder gæren ud i det. Ælt resten af ingredienserne i og ælt dejen i mindst 5 minutter.
Kommes i din rugbrødsform og stilles på køl i 12-24 timer. Du kan evt lade rugbrødet hæve ved køkkentemperatur en times tid inden du stiller det på køl.

Dag 3:
Tag rugbrødet ud ca 4 timer før du vil bage det (det gør ikke noget at det står ved køkkentemperatur et par timer ekstra). Det er vigtigt at formen (og dermed dejen) ikke er kold når rugbrødet kommer i ovnen. Hvis jeg kommer det for hurtigt i ovnen sprækker det færdig resultat. Dvs dannes et hulrum imellem det øverste lag af rugbrødet og resten af rugbrødet - og så faldet det øverste stykke gerne af når du skærrer det.

Bages ved 175 grader i en time. Derefter tager jeg det gerne ud af formen og giver det 20 minutter til ved varmluft.

Efter ca en time (brødet skal stadig være lunt) pakker jeg det ind i et rent viskestykke. Næste dag er det stadig lækkert - og så afkølet at du nu kan skære skiver af det

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)