onsdag den 2. november 2016

Amaretti - variant af biscotti

Hvis du kan bage biscotti, så kan du også bage amaretti var kommentaren fra min italienske kollega da jeg havde en portion biscotti med på arbejde.




Jeg havde aldrig hørt om eller smagt amaretti. Men kollegaen (og søgning på nettet) beskrev det groft sagt som en rund variant af biscotti - men med en blød midte.

Efter at have smagt det færdige resultat vil jeg i stedet beskrive det som kransekage trillet i kugler.


På nettet findes der forskellige opskrifter og tilberedningsmetoder.Jeg valgte den fremgangsmåde hvor du kommer først sukkeret i foodproceseren/mini hakker og giver det et par gange inden du kommer mandelmelet i.

Giv det et par gange så det hele er ensartet pulverform. Kom derefter æggehviden, mandelessens og et nip salt i og kør det så massen bliver ensartet.


12 stk
85 g mandelmel
75 g sukker
1 æggehvid
1/4 tsk mandelessens
lidt salt
lidt formelis

Formes til 12 små runde kugler som kommes på bagepapir og drysses med flormelis og bages ved 200 grader i ca 10 minutter


Du kan også vælge at piske æggehviden til dobbelt mængde, vend derefter sukkeret let i. Derefter vendes mandelmelet forsigtet i. Når det er vendt i, kommes mandelessens og salt i.

Da jeg smagte lidt på det færdige resultat inden det kom i ovnen, var min tanke fluks marcipan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)