mandag den 7. november 2016

Eigils luftige squashburger boller

Har du opskriften på nogle gode burgerboller som samtidig ikke skal hæve så lang tid, blev jeg for et stykke tid siden spurgt af kærestens søn. Han skulle nemlig holde fødselsdag næste dag, men var lidt presset på tiden.

I stedet for at give han en opskrift, tilbød jeg at bage dem for ham. For de havde nok at skulle forberede til frokosten næste dag. Jeg valgte at lave dem som koldt hævet boller, så hævetiden var natten over i køleskabet. Men hvis du kun har et par timer, så tilsæt 20 g gær ekstra til opskriften og lad dejen hæve på køkkenbordet i et par timer inden du former bollerne.




Det tog kæresten og mig max 15 minutter at ælte dejen sammen og ryddet op. Der er meget væske i denne dej pga mængden af squash så jeg var indrømmet lidt nervøs for om dejen var for tynd. Men min kæreste ville gerne have at det færdige resultat var lækre, luftige boller - og det var det.

ca 18 burger boller
650 g manitoba mel
400 g revet squash
325 g vand
200 g fuldkorns hvedemel
12 g salt
10 g gær

Smuldren gæren ud i melet, og ælt resten af ingredienserne i. Ælt dejen i ca 10 minutter (så kan du ryddet op i køkkenet imens) og stil den på køl i 12-36 timer.

Når du skal bage bollerne skal ovnen helst være på 275 grader. Tag derefter noget lunket vand i en skål og dyp hænderne der i. Tag derefter en klump dej (mine boller vejede ca 100 gram) med de våde hænder og form hurtigt bollen. Derved presser du ikke meget luft ud af bollerne og de våde hænder gør at bollerne bliver flotte glatte og dine hænder er ikke smurt ind i dej.

Dyp hænderne i vandet hver gang du skal forme en bolle. Kom bollerne i ovenen og skru temperaturen ned på 250 grader. Bages i ca 16 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)