mandag den 14. november 2016

Græskarvafler/æbleskiver

Igen i år har jeg igen dyrket græskar. Så vi har fået meget græskarsuppe det sidste stykke tid. Men da jeg så opskriften på græskarvafler fik jeg lyst til at prøve opskriften.




Jeg har kun et almindeligt vaffeljern, men sådan et kan også bruges. I forhold til den orginale opskrift, så lavede jeg kun halv portion og tilsatte hvidløg og peberfrugt. Dette kan naturligvis undværes, men jeg synes det er med til at give lidt mere skarp smag

150 g hokkaido græskar
40 g hvedemel
1/2 peberfrugt
3 fed hvidløg
2 æg
2 1/2 spsk olie
1 spsk sirup
lidt salt og peber

Rens græskaret (du kan nemt beholde skallen på. og skær det i terne (mine var ca 3*3 cm). Pil hvidløgene og rens peberfrugten. Kom græskaret i ovnen ved 200 i 15 minutter inden du kommer hvidløg og peberfrugtet ind.

Lad det derefter afkøle lidt inden du blender det til en ensartet masse. Stil skålen på køl ind til den er blevet helt hold og pisk/blend derefter resten af ingredienserne i.

Så er det bare at bage det i vaffeljernet. Du kan også nemt stege det i en æbleskivepande eller almindelig pande.

Jeg brugte det som tilbehør til aftensmaden som var kylling sammen med en portion hjemmelavet tomat sauce.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)