fredag den 4. november 2016

Nutella horn - marcipan horn i luksus udgave

Da jeg lavede en portion marcipan horn med marmelade, var det oplagt også at lave en portion med nutella også.




Nutella er aldrig dårlig at anvende - og heller ikke i dette tilfælde. Det blev nogle rigtig lækre horn, som nemt kan konkurrer med de klassiske kærnemælkshorn.

Opskriften var som marcipan horn, kun med ændring i fyldet:

fyld:
100 g revet marcipan
80 g sukker
80 g blødt smør
80 g nutella
1 spsk majsmel for at undgå det flyder ud

Pensling og pynt:
1 æg
100 g hakkede mandler
lidt sukker


Smulder gæren ud i melet og rør mælk, salt, sukker og æg i. Skær smørret i små stykker og kom det i melet. Ælt dejen sammen og stil den derefter på køl i mindst 12 timer

Rør marcipan, nutella og sukker godt sammen og tilsæt smørret lidt af gangen. Rør massen så den ikke er klumpet.

Rul dejen ud på et meldækket bord til ca 40*60. Del det aflangt i to dele, som du hver deler i ca 8 aflange trekanter

Kom lidt fyld på hver trekant og rul dem sammen til horn. Husk at presse godt sammen så der ikke kan komme fyld ud når de bliver bagt. Kommes på en bageplade og hæver i ca 2 timer ved stuetemperatur.

Pensles med sammenpisket æg og drysses med hakkede mandler og evt lidt sukker. Bages ved 200 grader i 12-15 minutter til de er flotte gyldne.

Hornene kan fryses både som ubagte og som bagte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)