fredag den 18. november 2016

Svampede boller med græskar

Sidste år bagte jeg for første gang boller med revet græskar. Det blev et godt resultat med nogle lækre svampet boller, så det skulle klart gentages i år.





I år har jeg nemlig igen dyrket græskar - 4 planter har givet ca 18 hokkaido græsker, og jeg nåede at få de sidste ind inden nattefrosten satte ind.


Jeg tog udgangspunkt i min oprindelige opskrift, som dog blev justeret lidt efter hvad jeg havde i melskuffen

ca 12 boller
400 g vand
400 g manitoba mel
200 g fuldkorns hvedemel
150 g revet græskar
10 g salt
10 g gær

Smulder gæret ud i melet og ælt resten af ingredienserne i. Ælt dejen godt sammen og lad den stå ved stuetemperatur en times tid inden du stiller den på køl i 12-36 timer.

Form derefter bollerne og bag dem ved 250 grader i ca 15 minutter


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)