mandag den 12. december 2016

Norsk julebrød møder Vesterhavet

Den oprindelig opskrift skulle stamme fra en bageren Sandvik der havde et stensovnsbageri i Berg på Helgeland. Jeg reducerede mængden og tilsætte også lidt kardemomme, nelliker og kanel for at få duften af jul endnu mere frem. Det var et overraskende godt brød, som vagte stor jubel rundt omkring bordet. Det smager (og dufter) slet ikke så kraftigt af kryderierne som du måske kan frygte. Men mængden af sirup gør at brødet hurtigt bliver mørkt.



I den oprindelig opskrift indgår også rosiner, men jeg har et meget anstrengt forhold til dem i boller, så de blev droppet. I stedet valgte jeg at tilsætte havtorn, som jeg har høstet ved Vesterhavet. Det er en smagssag hvor mange havtorn (eller rosiner) du vælger at tilsætte. Jeg brugte kun ca 70 gram, men når jeg kikker på de norske opskrifter så er det op til 100 gram rosiner der tilsættes

500 g hvedemel
300 g vand
120 g mørk sirup
25 g sukker
30 g smør
10 g salt
1/2 tsk kanel
1/4 tsk kardemomme
1/4 tsk nelliker
15 g gær
50-75 g havtorn

Smulder gæren ud i hvedemelet og tilsæt resten af kryderierne. Ælt derefter dejen godt igennem. Jeg valgte at bage brødet i en smurt form. Så derfor kom jeg efter æltningen dejen i formen og stillede den på køl i ca 20 timer. Efterfølgende lod jeg det stå ved køkkentemperatur i ca 4 timer inden jeg bagte brødet.

Brødet blev bagt ved 200 grader. Efter 20 minutter tog jeg det ud af formen og gav det ca 15 minutter til.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)