mandag den 2. januar 2017

Cookies af julens rester

Her efter julen er det sikkert ikke kun mig som har diverse rester af chokolade, nougat og marcipan. Hvis du samtidig har valgt som mange andre (incl. mig) at have det nytårsforsæt at nu skal der spises sundt de næste par måneder, er der stor risiko for at resterne bliver smidt ud.

Inden du gør det, hvad så med at ælte dejen til disse cookies sammen og samle cookiene. Evt bage en enkelt til hygge de næste par aftner, for det er hårdt at komme igang efter disse fridage. Resten af de ubagte cookies kan du komme i fryseren. Hvis der så pludselig kommer gæster, kan du fluks smide dem i ovnen og serverer dem nybagte. Eller gemme dem til at du synes du igen må få lidt sødt og lækkert.








ca 10 dobbelt cookies
100 g marcipan
70 g mel
75 g smør
50 g hakket mørk chokolade
25 g havregryn
25 g hvid hvedemel
1 æg
1 tsk natron
2 g salt
1 tsk vaniljesukker

50 g nougat
evt nødder


Riv marcipanen og pisk den sammen med smør og æg. Ælt derefter de andre ingredienser i (undtaget mørk chokolade) og ælt det hurtigt godt sammen. Til sidst æltes chokoladen hurtigt i dejen som rulles til en pølse på ca 3 cm som kommes på køl i ca 1 times tid.


Skær nougaten i tern på ca 1 cm * 1cm * 5 mm.

Skæres i skiver på ca 5 mm tykkelse. Kom et stykke nougat (og evt en nød) på og en skive cookie dej ovenpå.

Bages ved 180 grader i 12-15 minutter. De flyder lidt ud, så jeg valgte at dele portionen på to bageplader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)