mandag den 16. januar 2017

En drøm af bailey fromage med frisk mango

Når du første gang laver en dessert, som til og med skal serveres for gæster kan du godt være lidt nervøs. For bliver desserten nu så god som du troede da du læste opskriften.




Men ud fra tilbage meldingen fra min bror og svigerinde i lørdags, så var denne dessert klart i skabet. Slut bemærkningen da de kørte hjem dagen efter var "husk at ligge opskriften på bloggen meget snart". Så jeg tog Mary-Ann på ordet, og her kommer opskriften en utrolig lækker og nem dessert.

Selve opskriften har jeg tyvstjålet fra Valdemarsro så jeg vil henvise dertil med selve opskriften.

Jeg havde dog lavet nogle ændringer - jeg bruge bailey deluxe i stedet for almindelig bailye. Jeg var nervøs for om det gav en for kraftig smag af chokolade, men det gjorde det ikke. Samtidig brugte jeg cirka kun  halv delen af krokanten. I stedet valgte jeg at servere desserten med stykker af frisk mango. Det var med til at give et frisk pift til desserten.

Jeg havde lidt problemer med mit husblas, men endte med at løse det ved at jeg smeltede husblas over vandbad, og rørte bailey i skålen, imens den stadig var over vandbadet. Så lod jeg det køle lidt af inden jeg piskede det sammen med æggesnapsen.

Nok elsker jeg bailey, men jeg vil ikke anbefale at servere bailey til desserten. Vi gjorde, men det blev for meget. Så i sted kom der en flaske limoncello på bordet, som passede perfekt til desserten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)