fredag den 10. februar 2017

Kokosmakron møder cookies - med kondenseret mælk

På vej hjem fra arbejde blev jeg en dag meget lækkersulten og fik lyst til et par lækre cookies og også noget med kokos. Da jeg havde en rest kondenseret mælk i fryseren (test forsøg - jeps det kan godt fryses) kom dette også i.

Resultatet blev nogle lækre luftige cookies, men hvis du vil have den klassiske meget søde cookie så skal du mindst fordoble mængden af sukker. Men jeg kan god lide at resultatet ikke er alt for sødt.


ca 15 styk
100 g mel
100 g kondenseret mælk
50 g smør
75 g chokolade (jeg tog halv hvid og halv mørk)
50 g kokos
50 g nødder
25 g sukker
1/2 tsk bagepulver
1 æg

Hak chokoladen groft og komme alle ingredienserne i en skål og ælt det godt sammen. Form det til kugler som sættes på en bageplade.

Bages ved 200 grader i ca 12 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)