fredag den 17. februar 2017

Luksus valnøddestykker

Disse boller blev i luksusversionen idet jeg havde en portion fløde som ikke umiddebart skulle bruges til noget. Derfor kom det i dejen.




Det er blev nogle lækre og luftige boller, med en god smag af valnødder. Hvis du ikke er til valnødder kan du nemt anvende andre nødder.

ca 12 styk
400 g manitoba hvedemel
350 g vand
200 g fuldkorns rugmel
100 g fløde
100 g valnødder
10 g gær
10 g salt

Hæld kogende vand over valnødderne - det skulle fjerne bitterheden i valnødderne. Lad nødderne være kolde inden du kommer dem i dejen.

Smulder gæren ud i melet, og tilsæt resten af ingredienserne undtaget valnødderne. Ælt dejen sammen et par minutter inden du hurtigt ælter nødderne. Jeg synes det er svært at få æltet valnødder i en bolledej uden at nødderne går lidt i stykker.

Lad dejen hæve ved køkkentemperatur en times tid (jeg ville ikke lade det hæve længere ved høj temperatur pga fløden) og stil den derefter på køl i 12-36 timer.

Form bollern af den kolde dej og bag dem ved 250 grader i ca 18 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)