fredag den 3. marts 2017

Dobbelt kokosmakroner

Da jeg for et stykke tid sammen rørte en portion kokosmakroner sammen, fik jeg pludselig en tanke om man ikke kunne bage en dobbelt kokosmakron lagt sammen med nutella og nougat.




Jeg tog udgangspunkt i min almindelige opskrift til kokosmakroner og den giver ca 15 styk. Til dette skal du bruge ca 50 g nougat og samme mængde nutella.


Jeg rørte massen sammen og kom en stor spiseskefuld kokosmasse i et udstikkerrør på ca 5 cm i diameter. Dermed kunne jeg presse massen godt sammen og kokosfladerne fik alle samme størrelse.

De bages ved 225 grader varmluft i ca 5 minutter til de har fået lidt farve. Lad dem køle lidt af imens du smelter nougat og nutella i mikroovnen.

Rør nutella og nougat godt sammen og smør det på halvdelen af makronerne og kom den anden halvdel oven på. Hvis du ikke skal spise dem samme dag, så vendt med at komme nougatecremen på til de skal spises ellers blive de for bløde


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)