fredag den 31. marts 2017

Kokos-banan muffin

Det er ikke altid vi når at få spist vores bananer inden de bliver dårlige, så der kommer ofte et par bananer i fryseren hvis jeg kan se at vi ikke kan nå at få dem spist. Det er super når du en aften impulsivt får lyst til at bage banankage men ikke har nogle friske bananer.



I julen fik jeg pisket for meget fløde til risalamande og da jeg havde læst flere stedet man godt kunne komme pisket fløde i fryseren, testede jeg dette.

Så da jeg en eftermiddag fik lyst til at bage nogle muffins, var det super med sådanne to gode rester i fryseren.

Disse muffins er meget luftige og lækre, men samtidig er det høje indhold af banan med til at gøre at de også er svampet og derved ikke så hurtigt bliver tøre og kedelige. De falder sammen når de er kommet ud af ovnen, men det påvirker på ingen måde smagen.

ca 20 banan muffins:
170 g sukker
125 g hvedemel
100 g smør
100 g piskefløde
75 g chokolade
75 g kokos
75 g hasselnødder
2 æg
2 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
3 modne bananer

Pisk æg, kokps, sukker, fløde og vaniliesukker sammen, så det bliver godt luftig. Bland mel og bagepulver sammen og vend blandingen forsigtig i sukkermassen. Melet skal vendes i sukkermassen til den forsvinder, men samtidig skal der ikke rørers for så meget at luftet forsvinder fra sukkermassen. Mos bananerne, hak nødder og chokolade groft og det i dejen.

Dejen kommes nu i nogle muffinsforme eller i en lille form (fx 1 liter rugbrødsform) og bages ved 175 g i 18 minutter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)