fredag den 24. marts 2017

Tarte au citron med havtorn - Tarte au argousier


Der er findes mange forskellige opskrifter på klassiske citrontærte. Men mange af opskrifterne indeholder majsmel i citronfyldes og det havde jeg ikke lyst til. Samtidig legede jeg lidt med tanken om at erstatte citron med havtorn. Så var jeg kom i tanke om at jeg en gang havde bagt minitærter med havtorn. Så jeg tog udgangspunkt den opskrift og lavede min egen version af tarte au argousier.

Resultatet blev en lækker tærte som klart skal gentages. Dog havde jeg kommet lidt for meget flormelis i min marengs så jeg har reduceret lidt i mængden.

Jeg serverede en portion hjemmelavet chokoladeis til, det passede perfekt. Vi havde overvejet enten creme fraiche eller flødeskum, men er glad for at vi valgte isen.


Du kan nemt forberede en del af tærten dagen før - og så vende med steppet med marengs til selve dagen hvor den skal anvendes.


Bund:
150 g hvedemel
85 g smør
35 g flormelis
2 spsk mælk

Fyld:
250 g havtorn
250 g sukker
5 æg
125 g fløde

Marengs
65 g æggehvide
80 g flormelis

Bunden:
Kom mel og sukker i en skål og smulder smørret. Kom derefter resten af ingredienserne i. Pak dejen ind og kom den på køl i ca 30 minutter.

Rul dejen ud til 5 mm tykkelse og kom den i en smut tærteform. Prik bunden med en gaffel og kom stanniol eller bagepair på og derefter bønner. Bages ved 180 grader i 15 minutter. Tag tærten ud og fjern bønner og papir.

Fyldet:
Mos/blend havtorn så du får saften ud. Du skal bruge 1,75 dl sigtet saft.

Pisk æg og sukker luftig. Tilsæt havtornsaft, piskefløde og salt og pisk det godt sammen. Massen kommes forsigtig i den forbagte form.

Bages ved 120 grader varmluft i ca 30 minutter - til du kan mærke at cremen har sat sig. Du kan stilles tærten i køleskabet til næste dag, hvis du gerne vil forberede tærten dagen før.

Marengs
Pisk æggehvider stive imens du tilsætter flormelis over et par gange, skal pises til en let skum. Fordeles over tærten (gerne med en sprøjtepose). Sæt tærten i ovnen under grill til marengsen er let gylden.

Tærten skal køles lidt af inden den serveres. Jeg servede den med en smålun marengs, men du kan også servere den kold.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)