onsdag den 5. april 2017

Blommecrumble med kanel og ingefær

Det er ikke lige nu der er sæson for blommer, men i blommesæsonnen i sidste år kom jeg nogle poser med blommer i fryseren.



Denne opskrift på blommecrumble passer perfekt til en portion frosne blommer som lige er taget op af fryseren. Kom klumpen af frose blommer i den form du vil bage kagen i, og stil dem i ovnen når du tænder den. Vælg gerne varmluft imens blommerne tør op.

Imens laver du så smuldre dejen. Når dejen er samlet skiller du blommer så meget fra hinanden som du kan, kommer 15 g havregryn og 2 spsk sukker (hvis dine blommer er lidt til den syrlige side) og lader det få ca 5 minutter til inden du kommer smuldre dejen over.

3-4 personer
300 g blommer
90 g hvedemel
90 g sukker + evt 2 spsk ekstra
75 g smør (gerne blødt)
30 g havregryn
1/4 tsk ingefær
1/2 tsk kanel
1/2 tsk vaniljesukker
rørsukker
nøddeflager

Bland de tørre ingredienser (undtaget 15 g  havregryn og de 2 spsk ekstra sukker) sammen og smulder smørret i.

Skær blommerne i små tern og vend havregrynet i og fordel smulderdejen over blommerne - sørg for at det dækker alle blommerne.

Drys evt med lidt sukker og nøddeflager og bag det ved 180 grader alm varme (ikke varmluft) i ca 30 minutter. Når crumblen bliver gylden er kagen færdigbagt.

Skal helst spises imens den er lun, ellers forsvinder sprødheden af kagen. Kæresten stemmer helt klart for at den skal serveres flødeskum eller is. Men creme fraich vil også være super til


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)