onsdag den 10. maj 2017

Popcake med nutella frosting

Popcake har været et stort hit, men jeg har faktisk aldrig prøvet at lave nogle. Men da jeg havde nogle chokolademuffins som jeg ville trylle om til en portion romkugler, kom jeg til at tænke på hvorfor ikke lave en portion popcake i stedet  for.



Indrømmet så er det en tung kage hvor du kun spiser et enkelt stykke, men jeg synes det smagte rigtig godt. Så godt at de næsten alle samme var spist, inden jeg fik taget billeder af det færdige resultat.

Du kan bruge hvilken som helst chokoladekage, de rester jeg anvendte var bagt efter min opskrift på swiss chocolate cake med kondenseret mælk. Jeg havde ikke så meget chokolade, så derfor blev det kun en lille portion på ca 10 popcakges, men det er helt klart ikke sidste gang jeg kaster mig over forsøget.


ca 10 popcakes
120 g smeltet chokolade
120 g kage
50 g nutella
35 g flødeost - neutral smag

Smulder kagen så der ikke er klumper. Rør nutella og flødeost sammen i en skål inden du kommer kagesmuldret. Stil massen på køl i ca 30-60 minutter inden du forme små kugler af ca 15-20 gram.

Tril kuglerne i den smeltet chokolade og stik en pind i hver kugle - jeg valgte at dryppe den ende af penden som kom i kuglen i det smeltet chokolade inden jeg stak den i kuglen. Dermed hænger chokoladenkuglen bedre ved pinden.

Lad kagerne stå på køl inden de skal spises.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)