tirsdag den 1. oktober 2013

Små æbletærter

I weekenden testbagte jeg nogle små æbletærte. Testbagning idet vi har tænkt os at servere små lune æbletærter som dessert til en hyggemiddag med nogle venner senere i efteråret. Tærterne skal bage i portionstørrelse og serveres med enten god kvalitet vaniljeis eller cremefraiche.



Tærterne skulle bages i mine store muffinsforme, enten som upsidedown tærter eller tærter med låg. Men jeg var lidt i tvivl om hvad der var nemmest at lave, og hvad som så pænest ud. Derfor var der en god undskyldning til en testbagning.

Upsidedown versionen. Den er ikke lige så pæn som den almindelig version når de er så små
Jeg tog udgangspunkt i min ynglings opskrift til æbletærte (som laves upsidedown) men lavede kun en halv portion pga jeg kun ønskede fire minitærter i dette forsøg.

Resultatet blev rigtig lækkert. Det er klart de små almindelige tærter som ser pænest ud, men de er lidt sværere at få ud af formene.

 ca 4 mini æbletærter
50 g smør
75 g hvedemel
1 spsk flormelis
1/2 æggeblomme
1 tsk vand

Fyld:
25 g smør
50 g sukker
2-3 æbler (afhængig af størrelsen)
1/4 tsk kanel
1/8 tsk kardemomme

Skær smørret i mindre stykker hvorefter du hurtigt samler tærtedejen og stiller den på køl i mindst 30 minutter.


Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i mindre stykker (jeg beholdte skralden på æblerne). Smelt sukker og smør på en pande, og når det er varmt tilsættes æblerne og krydderierne. lad det stå og småsimre i 5-10 minutter. Æblerne må ikke koge ud.


Imens ruller du dejen ud i fire stykker kommer den i de smurte muffinsforme. Vælger du upsidedown versionen vil jeg anbefale at du ruller et stykke ud på ca 1,5 cm højde som kant og kommer det i muffinsformen indet fyldet kommes i. Så kan du bagefter komme bunden på som et særskilt stykke. Hvis du laver den almindelig version kan du skære ca 5 små strimler ud pr tærte og komme på som flettet låg.

Kom ca 1 spsk fyld i hver af tærterne og henholdsvis bunden (ved upsidedown) og den flettet top på (ved almindelige tærter). Jeg bagte dem ved 200 grader i 15 minutter, og det passede lige perfekt. Men husk - ingen ovn er ens.









6 kommentarer:

  1. De ser godt nok lækre ud. Vi har to æbletræer i haven og alt for mange æbler lige nu, så dem må vi hellere lave i weekenden

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne

      Kan kun anbefale at prøve dem, de er rigtig lækre.

      Hilsen
      Mette

      Slet
  2. Yum - elsker bare æblekage, og så er det jo lige sæsonen - de ser vel nok lækre ud (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. jeps - det er bare med at kaste sig over dem nu hvor der er sæson for æbler

      - Mette

      Slet
  3. Hej Mette.
    Super skøn opskrift. Hvor ser de fine ud de små æbletærter, det er en rigtig god dessertide, som jeg vil prøve at lave næste gang, jeg skal holde madaften. Jeg er dog helt pjattet med marcipan, når jeg laver æbletærte. Vil revet marcipan også kunne fungere i din opskrift, eller vil det ikke passe ind?
    Mvh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Hvor sjovt - jeg har faktisk selv overvejet at teste hvordan det vil smage med lidt marcipan i. Jeg har være lidt nervøs for er om det søde vil overdøve smagen af kanel. Så derfor var min plan at fordoble mængden af kanel i opskriften og så komme lidt revet marcipan under æblefyldet i hver tærte.

      Så prøv endelig ad - og lad mig høre hvordan det er endt

      Hilsen Mette

      Slet

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)