onsdag den 6. december 2017

Hjemmelavede Raffaello


Sidste jul var der rigtig mange som havde travlt med at lave hjemmelavet Ferrero Rocher. Det gav mig ideen til at lave Raffaello som jeg også godt kan lide.
Indrømmet så skal du være vild med hvid chokolade og kokos for at kunne lide Raffaello. Men idet jeg godt kan lide det så blev der lavet en portion. Du får ikke det flydende indhold som den originale men jeg synes virkelig smagen er den samme.





ca 20 styk
115 g kokosmel
115 g kondenseret mælk
85 g hvid chokolade
20 mandler
+ kokosmel til at rulle i

Smelt den hvide chokolade (jeg gjorde det i mikroovnen) og rør det sammen med mælk. Tilsæt derefter kokosmelet og rør det godt sammen inden du lader kokosmelet suge væske. Jeg lod det stå i ca 30 minutter og det var for lang tid synes jeg. Der var chokoladen nået at størkne for meget. Så derfor vil jeg foreslå 10-15 minutter.

Mandlerne skal være smuttet og ristet så de får lidt farve.

Lav små klumper af massen på ca 15 gram som du bruger til at forme en kugle omkring hver mandel. Rul kuglerne så runde som muligt og tril dem derefter i noget ekstra kokos mel.

Stil kuglerne på køl til de skal spises


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)